En uge med skoldkopper

En uge med skoldkopper

D. 8 april tog vi en hurtig beslutning om at tage ungerne med ud til vores gode venner, hvis ældste søn netop havde fået skoldkopper. Når man gør den slag, er der flere grunde til det. Det skal overstås. Det er smart at klare det, mens man er på barsel. Og så synes jeg, at jeg efterhånden har fået ørene tudet fulde af, at jo yngre de er, des mildere bliver de ramt. Det var bare slet ikke tilfældet herhjemme og flere gange undervejs fortrød jeg, at jeg bevidst havde udsat dem for det. I kan derfor meget passende høre My Fault som baggrundsmusik – og så kan I selv bestemme om det skal være med Hugo Helmig, Imagine dragons eller Eminem.

Leave a commentLæs mere

Frieri med sugerør, computerspil og name-dropping

Til dette indlæg er det passende med Super Mario temaet i baggrunden. (Det giver mening senere…)

Jonas har altid sagt, at han kun ville giftes på grund af festen – og jeg har sagt, at det var en praktisk foranstaltning. Dertil kommer, at jeg slet ikke er en smykke-pige (udover de huller i ørene min far fik lavet på mig, da jeg var tre år og mit uundværlige ur), og jeg har højlydt proklameret for Jonas flere gange, at jeg altså ikke ville have en ring – heller ikke når vi skulle giftes. Romantisk ik’?

Leave a commentLæs mere

Den første tid som nybagt mor

Den første tid som nybagt mor

Som sædvanlig skal I ikke snydes for et passende lydbillede til mit indlæg, og jeg linker derfor her til klartonen til prøvebilledet fra “gamle dage”. Det synes jeg er ret sigende for, hvad der skete i hovedet på mig i den allerførste tid som mor.

Vupti, en skrigende baby med helt sort hår og lange negle ligger på min mave. Den der følelse af kærlighed, som jeg har hørt om, kommer ikke. Jeg kan ikke se at hun ligner nogen af os. Vi har begge blond hår, men der ligger hun med helt sort hår.

Agnete med sit sorte hår. De lange negle vil jeg skåne jer for.
Leave a commentLæs mere

Fødsel med leverpostej og telefonproblemer

Fødsel med leverpostej og telefonproblemer

Denne fødselsberetning starter med en hel del venten, og derfor ville et godt bud på baggrundsmusikken til dette indlæg være Waiting On the World to Change med John Mayer.

Blåhvalen på terminsdatoen. “Kom nu uuuud…” bliver der sagt.

40+0: Datoen er søndag d. 19. juli 2015 og jeg har endelig nået min terminsdato. Det er nu 40 uger siden jeg blev gravid, og ca. 42 uger siden jeg smed p-pillerne. Vi havde troet, at vi skulle bruge et par måneder på at lave en baby, men hende her ville bare frem i verden. Lige indtil nu. Nu lader hun vente på sig. Jeg er lige så stor som en blåhval, og lige så forpustet som en maratonløber, når jeg har gået fra lænestolen og hen til køleskabet for at hente endnu en danskvand med citrus.

Leave a commentLæs mere

At være søster til tvillinger

At være søster til tvillinger

Uden at virke alt for dramatisk, så kunne et passende bud på læsemusik til dette indlæg være FOOL med Outcast.

Der er og har altid været meget fokus på det at være tvillinger eller at blive forældre til tvillinger. Vi elsker at læse og høre om folk, der er forældre til tvillinger. Måske fordi vi godter os over, at det ikke er os, der står i dén situation, eller måske fordi vi har så kæmpe stor respekt for, at tvillingeforældre overlever at få to børn på én gang.

Stolt storesøster i 2013. (Det er to børn, mange søvnløsenætter, en held del kg og en million milliard rynker siden.)
2 CommentsLæs mere

Afhentning – version 3-årig

Afhentning – version 3-årig

Til dette indlæg kan jeg anbefale at høre Infernals Kalinka, så rammer man nogenlunde det stressniveau, der automatisk opstår, når man træder ind i en børnehave.

Alle med børn i institutioner ved, at det nogen gange kan være op ad bakke. Dén der forestilling om, at barnet glad løber med åbne arme hen mod dig og skråler ”Mooaaar”, hvorefter I krammer, og barnet går ned og tager sko på (helt selv), mens du finder den tomme madkasse i køleskabet og de smukke tegninger i skuffen. Dén forestilling er for længst stukket et sted hen hvor solen sjældent skinner. 

Nu skal jeg male jer et billede af, hvordan vores afhentninger for det meste foregår for tiden.

1 CommentLæs mere

Velkommen til mit helt og aldeles middelmådige liv som mor

Velkommen til mit helt og aldeles middelmådige liv som mor

Som baggrundsmusik til denne præsentation af mig kan du passende høre Michael Learns To Rock med The Actor.

Jeg ejer ingen designermøbler, ingen store dyre biler, ingen flotte malerier og ingen Royal Copenhagen service. Jeg kan ikke spille musik, male, tegne, twerke, løbe stærkt eller løfte tunge vægte. Jeg er ikke veganer, vegetar, flexitar, laktoseintolerant eller glutenallergiker. Jeg bor ikke på et slot, i en stor villa på strandvejen eller langt ude på landet i et selvforsynende bofællesskab. Jeg er ikke jurist, læge, professor, madanmelder eller bryllupsarrangør. Jeg er ikke fan, nørd, hypermobil eller kreativ. Jeg bor ikke i udlandet, i hovedstaden, på gaden eller i rummet. Jeg har ikke en regnbuefamilie, er ikke solomor, er ikke skilt og ej heller gift med en kendt.

Jeg er middelmådig, og så er jeg nogens mor.

Mit navn er noget så almindeligt som Sarah, jeg er 28 år gammel og bor i en helt almindelig 70’er villa i en forstad til Kolding sammen med min familie. Min mand har også et helt almindeligt navn, nemlig Jonas, og sammen har vi to børn; Agnete, der er fra juli 2015, og Johannes, der er fra august 2018. Når jeg ikke er på barsel, er jeg friskolelærer, og i min fritid… Øhhh… Jeg strikkede engang, men altså den cardigan jeg gik i gang med i marts 2017 er i skrivende stund ikke færdig endnu, og sikkert alt for lille.

Her på denne middelmådige blog finder du ingen glansbilleder eller romantiserede indlæg. Du finder den rå virkelighed, den trivielle hverdag og de sjove episoder, der jævnligt opstår med børn i livet. Du vil også finde indlæg med refleksioner over større og mere generelle emner i forbindelse med det at blive og være mor.

Jeg er ikke en skuespiller, jeg er ikke en stjerne, og jeg har (næsten) ikke min egen bil (den betaler vi stadig af på), men jeg håber meget, at du vil blive, og at du vil elske mig alligevel.

God fornøjelse med læsningen!