At turde fokusere på sig selv, når man er nogens mor

At blive mor ændrede mit liv fuldstændig, og sådan tænker jeg, at de fleste føler. Og når alting ændres kan det være svært at huske sig selv imens. Jeg havde i hvert fald fuldstændig glemt mig selv og min krop. Sådan er det heldigvis ikke længere. Dette indlæg er til dig, der også sjatpisser lidt i bukserne, der glemmer at tage dig tid til dig selv, der er blevet mere slap en udkogt spaghetti og bruger langt mere energi på dit yngel og husholdningen end dig selv. Sæt dit yndlingsnummer på mens du læser dette indlæg og tænker på dig selv.

Jeg startede med efterfødselsyoga, da Johannes var tre måneder, og det var okay, men ikke noget, der for alvor rykkede noget for mig. Heldigvis var der flere i min omgangskreds, der fortalte mig om Mors Krop, der bl.a. er efterfødselstræning med en fysioterapeut som træner. Og det lyder måske underligt, men det har fuldstændig ændret mit billede af mig selv og mit forhold til min krop.

Aldrig nogensinde har jeg været stærk eller følt, at jeg kunne noget, når det handlede om styrketræning – eller i det hele taget sport. Og det er ikke blevet bedre efter jeg blev mor. Slet ikke. At tisse i bukserne ved host og nys, eller følelsen af, at alt er ved at falde neden ud, og at skrævet er ved at gå i stykker, har været hverdag. Særligt her efter anden fødsel. Noget skulle gøres, og da yoga ikke var vejen frem mødte jeg lidt skeptisk og med et vist forbehold op til efterfødselstræning hos Mors krop i Kolding.

Træneren, Cecilie, tog i mod os svedende mødre med verdens største smil, og første time handlede i høj grad om at mærke sig selv. Det tror jeg faktisk ikke at jeg har kunnet siden jeg fik Agnete.

Al træning blev tilpasset lige præcis, hvor jeg var, og kunne jeg ikke lave en øvelse, så fandt hun en anden måde jeg kunne træne på. Og det hele blev krydret med teoretisk viden, der på mange måder var en mental lussing til mig. Hvorfor fanden har jeg ikke passet på min krop efter første fødsel?

Jeg tror at noget af det handler om, at jeg har tænkt, at det hele kunne være lige meget, fordi min gravide mave havde efterladt en masse løs hud (også fedt, bevares). Men efter et par træningstimer hos min nye guru, Cecilie, forstod jeg pludselig, hvor vigtig styrke er. Ikke tyrenakke og sixpack, men styrke i hele kroppen, særdeleshed baller, lår og underlivet, når man har født. Mit fokus har lige så stille flyttet sig fra at handle om min vægt og mit udseende, til at handle om min styrke og mit velvære.

Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg skulle komme til at græde, da jeg skulle sige farvel til min træner efter sidste omgang træning, ville jeg ikke have troet dem, men ikke desto mindre, så var det faktisk det der skete.

Jeg kom med et mål om at stoppe med at sjatpisse i bukserne, og dét plus en masse andet blev opnået. Troen på mig selv, styrke, hvor jeg aldrig har været stærk, lysten til træning, kærlighed til min krop, bevidsthed om min krops værdi og ikke mindst mod til at sætte mig slev fokus. For jo, det kræver faktisk mod, at sætte sig selv før sine børn – i hvert fald for mig.

Jeg vil virkelig varmt anbefale, at DU også springer ud i at styrke din krop efter en eller flere fødsler. Den heler ikke sig selv, og der er ingen andre end dig til at passe på dig selv. <3

Ingen spons eller reklame, bare ren kærlighed og anbefaling af Mors Krop og efterfødselstræning in general.

Skriv et svar